U. S. Inkomst ulighed: Fakta, årsager, løsning

En fjerdedel af de amerikanske arbejdstagere gør mindre end $ 10 pr. Time. Det skaber en indkomst under føderalt fattigdomsniveau. Det er de mennesker, der venter på dig hver dag. De omfatter kasserere, fastfoodarbejdere og sygeplejerskehjælpere. Eller måske er de dig.

I 2012 tog de øverste 10 procent af de ansatte hjem 50 procent af al indkomst. Det er den højeste procent i de sidste 100 år. Top 1 procent tog hjem 20 procent af indkomsten, ifølge en undersøgelse af økonomerne Emmanuel Saez og Thomas Piketty.

- 9 ->

(Kilde: "Den rige bliver rigere gennem genoprettelsen", New York Times, 10. september 2013).

Faktorer for ulighed i indkomstforholdet> Fra 2000 til 2006 blev antallet af Amerikanere, der lever i fattigdom, steg 15 procent. I 2006 tjente næsten 33 millioner arbejdere mindre end 10 dollar pr. Time. Deres årlige indkomst er mindre end $ 20, 614. Dette er under fattigdomsniveauet for en familie på fire. De fleste af disse lavlønnede arbejdere modtager ingen sygesikring, sygedage eller pensionsordninger fra deres arbejdsgivere. Det betyder, at de ikke kan blive syge og ikke har håb om at gå på pension.

I løbet af samme tidsperiode forblev gennemsnitslønningen flad. Det er på trods af en stigning i arbejdstagernes produktivitet på 15 procent. Virksomhedernes overskud steg 13 procent

pr. År . (Kilde: The Big Squeeze, Steven Greenhouse, s. 6-9.) Mellem 1979 og 2007 steg husstandsindkomsten med 275 procent for de rigeste 1 procent af husholdningerne. Det steg 65 procent for top femte.

Den nederste femte steg kun 18 procent. Det er sandt, selv efter "rigdom omfordeling." Med andre ord, trække alle skatter og tilføje alle indtægter fra social sikring, velfærd og andre betalinger.

Siden de rige blev rigere hurtigere, voksede deres stykke kage større. Den rigeste 1 procent øgede deres andel af den samlede indkomst med 10 procent.

Alle andre så deres stykke kage krympe med 1-2 procent. Med andre ord, selv om indkomsten til de fattige forbedret, faldt de yderligere bagud i forhold til de rigeste. (Kilde: "Trends in the distribution of household income, 1979-2007," Congressional Budget Office, 17. maj 2012.)

Hvem eller hvad er skylden?

Indkomst ulighed er skylden på billig arbejdskraft i Kina, uretfærdige valutakurser og job outsourcing. Virksomheder er ofte skylden for at sætte overskud foran arbejdere. Men de skal forblive konkurrencedygtige. U. S. virksomheder skal konkurrere med lavere priser kinesiske og indiske virksomheder, der betaler deres medarbejdere meget mindre. Som følge heraf har mange virksomheder outsourcet deres højteknologiske og fremstillingsjobber i udlandet. USA har mistet 20 procent af fabrikkens job siden 2000. Disse var traditionelt højere betalende faglige job.Servicejob har steget, men disse er meget lavere betalt.

Virksomhederne gik offentligt i 1990'erne for at få flere midler til at investere i vækst. Ledere skal nu producere stadig større overskud for at behage aktionærerne. For de fleste virksomheder er lønnen den største budgetpost. Reengineering har ført til at gøre mere med færre fuldtidsansatte. Det betyder også at ansætte flere kontrakt og midlertidigt ansatte.

Indvandrere, mange i landet ulovligt, udfylder mere lavtlønnede tjenestepositioner. De har mindre forhandlingskraft til at kræve højere lønninger.

Wal-Mart er landets største arbejdsgiver på 1, 4 millioner. Desværre har den sat nye standarder for at reducere medarbejdernes løn og fordele. Dens konkurrenter skal følge med for at give de samme "lave priser".

Nylige statsskatteregler har hjulpet investorer mere end lave lønmodtagere. Deregulering betyder mindre stringente undersøgelser af arbejdskonflikter.

Den amerikanske mindsteløn var på 5 dollar. 15 en time indtil 2007. Ti år senere er det kun steget til 7 dollar i timen. (Kilde:

The Big Squeeze , Steven Greenhouse, s. 12-14.) Teknologi øger også uligheden. Det har også erstattet mange arbejdstagere ved fabriksjob. Dem, der har uddannelse i teknologi, kan få højere lønnede job.

(Kilde: "Teknologi, ikke globalisering, Feeds indkomst ulighed," Wall Street Journal, 24. juli 2008.)

Forbundsregeringen fortjener nogle af skylden. Post-lave renter skulle spore boligmarkedet, hvilket gør boliger mere overkommelige. Selv om det er tilfældet, er boligpriserne blevet afløst i de senere år. Den gennemsnitlige amerikanske har stadig ikke nok indkomst til at købe et hjem. Dette gælder især for yngre mennesker, der typisk danner nye husstande. Uden gode arbejdspladser sidder de fast hjemme eller med kammerater.

Ved at holde skattesatserne lave skabte Fed en aktivboble i aktier. Dette hjælper de øverste 10 procent, som nu ejer 91 procent af rigdom i aktier og obligationer. Andre investorer har købt råvarer, der har ført fødevarepriserne op med 40 procent siden 2009. Det gør ondt i "bunden" 90 procent, der bruger en større procentdel af deres indkomst på mad. (Kilde: "Liberals Love the 1 Percent", Wall Street Journal, 30. juli 2014).

Tag et globalt perspektiv.

Mange af årsagerne til den amerikanske indkomstindjævning kan spores til et underliggende skift i den globale økonomi. Emerging Markets indkomster stiger. Lande som Kina, Brasilien og Indien bliver mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det skyldes, at deres arbejdsstyrker bliver mere dygtige. Også deres ledere bliver mere sofistikerede i at styre deres økonomier. Som følge heraf skifter rigdom til dem fra USA og andre udviklede lande.

Dette skift handler om at mindske en

global indkomst ulighed. Den rigeste 1 procent af verdens befolkning har 40 procent af dens rigdom. Amerikanerne besidder 25 procent af denne rigdom. Men Kina har 22 procent af verdens befolkning og 8.8 procent af sin rigdom. Indien har 15 procent af befolkningen og 4 procent af dets rigdom. (Kilde: "Estimering af niveauet og fordelingen af ​​verdensomspændende rigdom", Verdensinstitut for Udvikling Økonomisk Forskning, november 2007). Da andre lande bliver mere udviklede, stiger deres rigdom. De tager det væk fra USA, EU og Japan. I Amerika bærer de mindst velhavende bruntet.

Hvad er løsningen?

Forsøg på at forhindre os i at outsource virksomheder vil ikke fungere. Det straffer dem for at reagere på en global omfordeling af rigdom. Hverken vil protektionistiske handelspolitikker eller vægge forhindre indvandrere i at komme ind ulovligt.

USA skal acceptere, at der sker en global omfordeling af velstanden. De i den øverste femtedel af den amerikanske indkomstgruppe skal indse, at de i de nederste to femtedele ikke kan bære brunt for evigt. Regeringen bør give de to femtedele adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Det kan hæve skatter på top femte for at betale for det. Det bør gøre disse ændringer nu, så overgangen er gradvis og sund for økonomien generelt.